Krystalglasur – en sjælden glasurtype

Krystalglasur er mit hjertebarn. Det er en hel speciel glasurtype, som er meget vanskelig at arbejde med. Og selvom man tror, "at nu er den er", så kan resultatet være forskellig fra brænding til brænding. Kigger man nærmere på en krystalglasur, er der i glasuren mange små eller større krystaller, "isblomster", som kan have forskellig form.

Krystalglasur er mit hjertebarn og fascination. Hvis jeg havde levet i 1500-tallet havde jeg helt sikker været alkymist, og jeg føler mig egentlig også mere som alkymist end keramiker. Jeg ved godt at det ikke er guld jeg laver, men det er så tæt på!

Krystalglasur er en helt speciel glasurtype. Efter mere end 10 års forsknings- og udviklingsarbejde og hundredevis af glasurforsøg er jeg nu ved at være fremme ved at kunne lave nogle smukke glasurer. Som dog fortsat er temmelig utilregnelige – samme glasurblanding kan ændre udseende fra brænding til brænding. Så det er altid med stor spænding at jeg åbner ovnen efter en ny brænding. Og jeg arbejder hele tiden på at udvikle nye glasurer.

Ser man nærmere på en krystalglasur, er der i glasuren mange små eller større krystaller – ligesom ”isblomster” på en frossen rude – de kan have meget forskellig form.

Hvis du på ”YouTube” går ind og søger på ”Ice Bubble Magic” kan du se en fin lille video om hvordan isblomster vokser frem. Det er faktisk det samme der sker i en krystalglasur – blot er temperaturen godt 1100oC højere.

Jeg starter med at varme ovnen op til 1280oC. Så er glasurlaget på f.eks. en vase smeltet og flydende.
Så lader jeg ovnen køle ned, og omkring 1100oC begynder krystallerne at vokse frem i glasuren – hvis glasuren da ellers har den rette sammensætning og stadigvæk er flydende. Temperaturen skal så holdes på omkring de 1100 o i nogle timer, så krystallerne kan nå at vokse.

Som nævnt skal glasuren være flydende for at krystallerne kan dannes og vokse i den. Det betyder også, at en del af glasuren flyder ned over fodkanten på f.eks. en vase. Den overskydende glasur bliver opsamlet i en lille skål specielt lavet til formålet. Når vasen kommer ud af ovnen hænger skål og vase sammen og skal skæres fra hinanden med en vinkelsliber. Derfor er det naturligt at alt er slebet i bunden – og ikke en fejl, men en nødvendighed.

Jeg blander selv alle glasurer fra grunden – de kan ikke købes færdige.

Står du med en krystalglasurvase i hånden skal du give dig god tid til at betragte og udforske den. Det er ligesom med et godt maleri – man kan blive ved med at opdage nye detaljer. Stil den f.eks. på dit skrivebord under lampen – drej den engang imellem, og du vil opdage nye smukke krystaller – også afhængigt af hvordan lysindfaldet er.